Introduktionsmodul Dobbeltdiagnoseuddannelsen 2025

Introduktionsmodulet finder sted på følgende datoer: 20. + 21. januar, 25. + 26. februar samt 17. + 18. marts 2025

Dette 6 dags introduktionsmodul er designet til at give deltagerne en grundig teoretisk indføring i temaer vedrørende dobbeltdiagnoseproblematikken, således at man er sikret en dybdegående viden ift. denne gruppe af mennesker og de vanskeligheder, der opstår i arbejdet med dem.

Deltagelse på introduktionsmodulet danner grundlag for deltagelse på de efterfølgende specialiseringsmoduler.    

Modulets emner er som følger:

Dag 1 + 2: Introduktion til dobbeltdiagnoseproblematikken, rusrelaterede diagnoser, belønningssystemet, historie, epidemiologi samt typiske vanskeligheder i arbejdet hermed. Oplæg ved borger med dobbeltdiagnose-baggrund

Underviser: Psykolog Eline Hyldager, Dobbeltdiagnose I/S

Dag 3: Mennesket i forandring herunder motivationsstadier, forandringsprocesser, motiverende faktorer for forandring, belønningssystemet og ambivalens samt handlemuligheder i fht klientens aktuelle vanskeligheder. Grundlæggende samtaleteknikker ved mennesker med dobbeltdiagnose.

Underviser: Psykolog Søren Søberg, Dobbeltdiagnose I/S

Dag 4: Introduktion til en neuropsykologisk forståelsesramme af de problemstillinger, man kan møde i arbejdet med mennesker med dobbeltdiagnose. Herunder en præsentation af hjernens opbygning og funktion, samt af tænkningens forskellige områder. Dette vil løbende blive sat i relation til de kognitive vanskeligheder, der typisk ses ved misbrug og psykiatrisk lidelse

Underviser: Psykolog Heine Lund Pedersen, privatpraktiserende neuropsykolog

Dag 5: Udredning og screening af borgerens funktionsniveau – både socialt, kognitivt og psykiatrisk som metode til planlægning og tilrettelæggelse af et recovery-orienteret rehabiliteringsforløb samt introduktion til ”Brückner-boksen” som redskab til inddragelse af borgerens perspektiv. Tillige lovgivning/retningslinjer på området og organisering af arbejdet med borgere med dobbeltdiagnose, herunder bla. introduktion til samarbejdsmodeller og virksomme metoder i forhold til den interne organisering i teamet/tilbuddet

Underviser: Privatpraktiserende psykolog Tina Lundgreen Sørensen

Dag 6: Oplæg ved medarbejdere og leder af det socialpsykiatriske bosted Tuesten Huse med fokus på Tuesten Huses udvikling som specialiseret tilbud til borgere med dobbeltdiagnose og indsatsen som den ser ud i dag. Der vil være fokus på tilbuddets faglige metoder og tilgange, ugentlige gruppemøder med beboerne med dobbeltdiagnose, brug af individuelle rehabiliterende metoder og tilgange samt leder-/ og beboerperspektivet på recoveryorienteret rehabilitering ved dobbeltdiagnose.

Alle dage undervises fra 09.00-15.00

Kontakt os for yderligere information

Eline Hyldager, psykolog
elinehyldager@pm.me
+45 2829 8743

Søren Søberg Hansen, psykolog
soerensoeberg@pm.me
+45 5362 7012

/ VI TILBYDER SUPERVISION TIL PERSONALE, ENTEN ENKELT PERSONER ELLER GRUPPER, DER ARBEJDER MED DOBBELTDIAGNOSEPERSPEKTIVET.

Supervision