Terapi

Vi tilbyder terapi i forhold til forskellige problemstillinger, der relaterer sig til afhængighed af stoffer og/eller alkohol.

Det kan være terapi med fokus på reduktion eller ophør af forbruget.

Terapien kan også udgøre et rum, hvor det er muligt fordomsfrit at tale med et andet menneske om de dilemmaer, man oplever ved at have et forbrug af stoffer og/eller alkohol.

“Vi forventer derfor ikke, at du møder op afklaret omkring dit forbrug og klar til at gå i gang.” 

Vores erfaring er, at det er vigtigt at diskutere de forskellige dilemmaer omkring forbruget, inden man eventuelt skrider til handling i form af reduktion eller ophør med brug.

Vi har begge omfattende erfaring med terapeutisk arbejde i forbindelse med afhængighed af stoffer eller alkohol i kombination med psykiske problemer. Vi anvender en kombination af kognitiv adfærdsterapi og motiverende samtale, som har vist sig særligt effektiv i forbindelse med dette arbejde.

Terapien vil foregå i vores lokaler på Skelagervej 1, 1. sal, 8200 Århus N. 

Terapien er altid efter forudgående aftale med en af os, og ønsker du tid til en samtale, bedes du tage kontakt til den af os, du ønsker tid hos.

Praktisk information:

Pris – Egenbetalere (gælder også hvis behandlingen dækkes af forsikring, kommune eller lign.)

Individuel samtale – kr. 950,-/session

Parsamtale – kr. 1.500,-/session

En individuel session varer typisk 45-60 min. – en parsamtale varer 1½ time.

Mange betaler selv for psykologhjælp. I nogle tilfælde kan psykologhjælpen dog dækkes helt eller delvist på andre måder:

Sundhedsforsikring og forsikringsselskaber

De fleste sundhedsforsikringer og andre typer af forsikringer dækker psykologisk bistand i forskellige situationer. Vi tager begge imod denne type af henvisninger.

Kontakt dit forsikringsselskab for en vurdering af, hvorvidt din problemstilling er dækket af forsikringen, og kontakt os herefter.

Arbejdspladsen

En del arbejdspladser hjælper medarbejderne i en psykisk belastende situation ved bl.a. at betale for psykologhjælp. Nogle virksomheder har allerede en aftale med os, men vi kan også hjælpe, selvom arbejdspladsen ikke har en. Kontakt din arbejdsgiver for at høre om mulighederne og kontakt os herefter.

Henvisning via den offentlige sygesikring fra lægen

Vi kan desværre ikke tage imod henvisning fra egen læge.

Kontakt os for yderligere information

Eline Hyldager, psykolog
elinehyldager@pm.me
+45 2829 8743

Søren Søberg Hansen, psykolog
soerensoeberg@pm.me
+45 5362 7012

/ VI TILBYDER SUPERVISION TIL PERSONALE, ENTEN ENKELT PERSONER ELLER GRUPPER, DER ARBEJDER MED DOBBELTDIAGNOSEPERSPEKTIVET.

Supervision